En Glas workshop er for ALLE
På en glas workshop undervises der i, hvordan glasset skæres og der er en kort introduktion af materialer og muligheder – herefter går jeg til hånde hvor der er brug for det.
Det er fuldstændig frit, hvad man vil lave, det gælder bare om at få en hyggelig dag.
Du bliver introduceret til at skære og knække glas, vi arbejder med det håndlavede indfarvet glas som hedder ”Bullseye”, som laves i USA, dette glas kan kombineres med pulver, glasflager, metaller og glasstænger.
Du kan blandt andet lave skåle og fade, holdere til fyrfadslys og figurer, store som små.
Når vi arbejder med glas, skærer vi to lag. Disse to lag smeltes sammen (fusing) i den første brænding. I den næste brænding, brændes (slumpes) glasset i den valgte form, så resultatet bliver en skål, fad eller lignende som du har valgt.
Det er en god idé at man før workshoppen forbereder sig lidt på hvad man vil lave. Der er også lidt inspiration at hente i mit værksted ellers har jeg masser af ideer og vi tager en snak på dagen om dine ønsker
Du kan ikke få dine ting med hjem samme dag de er fremstillet.
En brænding varer cirka 18-20 timer inkl. afkøling. Har du lavet et fad, skal det i ovnen 2 x 20 timer.
En glas workshop varer typisk 3 timer og koster 295,-
Materialer afregnes efterfølgende individuelt og efter forbrug med 395 kr. pr kg brændt glas. Hvis man laver figurer afregnes de til stykpris
- glasset afregnes ved afhentning
Ved afbud senere end 7 dage før kurset, bliver kursusgebyret ikke refunderet!
Selve workshopgebyret vil dække: alle brændinger (fusing+slumping), lim, separator, brug af værktøj og udstyr, samt min tid til at klargøre jeres ting mellem brændingerne og efterbehandlingen, så jeres glas er helt fint og klar til afhentning, samt kaffe/the
Du er meget velkommen til at gå ind og Like min FB side, her kan du få lidt inspiration
https://www.facebook.com/
Har du nogen spørgsmål så vend endelig tilbage gerne på mail: kontakt@charchri.dk
Der vil løbende være hold slået op her på siden, max 6 pladser pr gang
Er I en lille gruppe på mindst 4 personer, kan I få jeres helt egen aften eller en søndag formiddag
Vend blot tilbage med nogle dato forslag og jeg kigger i kalenderen :-)